Har du en hund eller en kat, og skal du have dit kæledyr med ud at køre? Så kan det godt betale sig at undersøge markedet for tilbehør til autotransport af dyr, da det ikke er uvæsentligt at de er spændt godt fast. Når man kører derudaf, kan Fido sagtens ligge fredeligt i bagagerummet, men hvad nu hvis du kører galt med et løst kæledyr i bilen? Så har du pludselig et levende skræmt projektil flyvende rundt, og det kan få katastrofale følger. Ud over de skader som dyret kan tildrage sig selv og bilens passagerer, er der efterfølgende også en risiko for at hunden eller katten forsvinder i tumulten efterfølgende, især hvis det er blevet skadet.
Derfor skal du vælge noget transportudstyr der passer til dit kæledyr, og sørge for at det altid er fastspændt, nøjagtig ligesom du selv skal have sikkerhedssele på når du kører bil. Drejer det sig om katte kan det være praktisk med et bur, som kan fastspændes med bilens sele, dette kan også bruges til transport af katten, så den ikke finder på at stikke af. Er det derimod en hund du vil have op at køre, er der lidt flere muligheder.
Transportbure
Fordelen ved et transportbur er, at det holder hunden nede fra sæderne, og vælger du en af de lukkede plastbure, slipper du også for hundehår i bilen. Vælger du et tremmebur kan det foldes sammen når det ikke er i brug, og så kan du bruge bagagerumspladsen til noget andet.
Seler til hunde
Har du ikke plads til et transportbur i bagagerummet kan du i stedet anvende en sikkerhedssele, som hunden iføres, og efterfølgende spændes fast med bilens egen sikkerhedssele. Fordelen med den er, at du også kan spænde hunden fast i biler uden plads i bagagerummet, og hunden opretholder en vis bevægelsesfrihed under transporten.
Det er ikke så vigtigt hvad du vælger til af spænde dit dyr fast med i bilen, så længe du sørger for at spænde det fast. Husk at det drejer sig om din egen, din families og ikke mindst dit kære kæledyrs sikkerhed.
