Kender du følelsen: Din hund er 100 meter væk, og meget interesseret i at snuse til et eller andet. Lige meget hvor meget du råber og skriger sker der ingenting, og Fido er kun interesseret i hvad det nu er der fylder næsen. Så er det man skal erkende at det er tid til at træne indkald.

Når du træner indkald skal du starte et sted hvor du og hunden kan arbejde uforstyrret, uden alt for mange unødvendige syns-, lyd og duftindtryk. Et rigtig godt sted kunne jo være din egen baghave. Du skal have din hund i snor, og lommen fyldt med godbidder eller en bold, alt efter hvad din hund tænder mest på.

Start med at stå stille og roligt, og så snart hunden kigger på dig, kalder du på den i en rolig og venlig tone. Så snart hunden viser interesse for dig, roser du den, og når den er fremme ved dig får den belønningen, enten godbid eller leg.

Dette skal trænes mange gange, men husk ikke at overdrive hvert træningspas, det skulle nødigt blive kedeligt for hunden, så den finder på andet at lave. Hele kunsten er at hver gang hunden kommer hen til dig får den ros og belønning, og ikke skældud fordi den har været for langsom.

Efterhånden som hunden bliver sikker på indkaldet i de hjemlige omgivelser kan du tage den med i mere urolige omgivelser, og øge længden på linen. Det er dog meget vigtigt at du i indtræningen af indkaldet er konsekvent, altid bruger line, aldrig træner når du ikke er motiveret eller har godbidder, og ikke mindst at du ikke hidser dig op når hunden ikke reagerer, men går tilbage i forløbet, og starter forfra på et nemmere niveau.

Efterhånden skulle du opnå ønskescenariet – At hunden til enhver tid reagerer på dit mindste vink, og kommer stormende, fuld af forventning om belønningen der venter når den når frem.

Ideen med klikkeren er, at den kan fortælle hunden når den gør noget vi godt kan li, lige i det øjeblik det sker. Når vi roser med verbale signaler er det 1000 gange svagere end et simpelt klik efterfulgt af belønningen. Den største udfordring for nybegyndere udi klikkertræning er så at time klikket, så det kommer på det helt rigtige sted, men det er noget der kommer med tiden.

Når du lige har anskaffet dig en klikker, skal du fortælle din hund hvad det er for et underligt støjende apparat, for som udgangspunkt er der ikke særlig stor belønning i et klik – Det er det der følger bagefter der er interessant for hunden. Du starter med at sætte dig med din hund, og så klikker du en gang på klikkeren, og giver en godbid umiddelbart efter. Dette gentager du indtil du har en opfattelse af at hunden har forstået at klik = godbid. Du må meget gerne variere den tid der går fra klik til belønning – Giv belønning efter alt fra 0 til 2-3 sekunder eller mere.

Når det er din opfattelse at hunden har forstået klikkeren, kan du begynde med små øvelser. Hele ideen med klikkertræning er, at hunden bliver støttet til at gå på opdagelse selv for at finde ud af hvad der gør os glade, og dermed udløser klik og belønning. Du kan jo starte med at lægge en papkasse på gulvet – Når så hunden udviser en eller anden form for interesse for kassen klikker du og belønner. Efterhånden opdager hunden at dens interesse for kassen udløser det ønskede klik, og den vil begynde at udforske den nærmere. For hver ny handling den udfører i relation til kassen giver du klik og belønning. Når hunden så viser forståelse for at den får belønning ved at gøre ting på eget initiativ kan du begynde at bruge klikkeren i den daglige træning.

En ting mange hurtigt glemmer er at en klikker uden belønning ikke er meget værd. Det skal absolut slås fast at et klik i sig selv ikke er nogen belønning, det er det der kommer bagefter der er interessant. Derfor: Klik aldrig uden at det efterfølges af belønning.

Her kan du købe en klikker: Klikker til træningsbrug